VEJEN: Manual til pilgrimsandagter.

Forord:

Hvornår er en vandring en PILGRIMSVANDRING? Er der i det hele taget nogen REGLER for det?...NEJ! ikke som sådan: I virkeligheden kan enhver gøre som han eller hun lyster, og hvordan det falder for, og kalde det ”en pilgrimsvandring”, men mange vandringer er, når man kikker dem efter i sømmene, blot ”vandring ud i det blå”.

 

Det der virkelig gør en forskel, er – uden diskussion - de indlagte pilgrimsandagter ude i de fremmede sogne undervejs på vandringen, for her forkyndesORDET, det ORD som blev KØD og tog bolig iblandt os. Man nøjes altså ikke bare med lidt ”indforstået” og ”hyggelig” vandring ud og hjem igen.  Nej!.....ORDET forkyndes undervejs!

 

Men, er så et manual til disse pilgrimsandagter egentlig nødvendigt?…..Både ”NEJ” og ”JA”: For hvad er en pilgrimsandagt?...Ja, en pilgrimsandagt er i virkeligheden bare en andagt som alle andre, hvis ”eneste særkende” er, at i stedet for ”at være hjemme” i sognekirken, er pilgrimme nogle, ”der er på farten” – fremmede som, når de vandrer gennem et andet sogn, standser op og går ind i dette sogns kirke, og modtager ORDETS FORKYNDELSE af den lokale præst….hvis det er muligt. En sådan andagt består primært at tekstlæsning fra NT og prædiken, omkranset af lovsang i skikkelse af salmer fra salmebogen, samt en velsignelse og ”Fader Vor”, og evt…………...”Den Apostolske Trosbekendelse”.

 

Så enkelt og ligetil:…..Og derfor ”NEJ”: Et manual er slet ikke nødvendigt i langt de fleste tilfælde. Den lokale præst kan naturligvis ”sit håndværk”! Og en vandrende præst med sin menighed” kan naturligvis også sit håndværk, men så er der de tilfælde – og det er her manualet kommer ind i billedet , og derfor samtidig ”JA”- nemlig hvor der ingen præst er med , og hvor kirkerummet alligevel beredvilligt stilles til rådighed for lægmandsforkyndelse i tillid til at én af pilgrimmene selv er i stand til at holde en andagt rent og purt!.

 

Dette sker oftere og oftere – ikke pga. de lokale præsternes og den øvrige kirkebetjenings modvilje – men især når pilgrimsvandring gås på lørdage. Med indførelse af 5-dages uge i Den Danske Folkekirke, har mange mindre sogne undertiden helt ”lørdags-lukket”, dvs. alt personale holder samtidig fri, for at få tingene til at gå op i en højere enhed. Denne bogs forfatter har ved adskillige lejligheder måttet træde til og sikre, at ORDET blev forkyndt for pilgrimmene, netop pga. den lokale præsts fravær og kirkerummet beredvilligt blev stillet til rådighed. Dermed opstod tanken om en skabelon, som i mangt og meget ”ligner” en ”højmesse”, uden at pilgrimsandagten dermed skal forsøge at gøre sig til mere, end det den er:  EN ANDAGT FOR VANDRENDE PILGRIMME, hvor de enkelte led blot er ”designet” til pilgrimmenes behov.

 

Dette manual er derfor ikke beregnet for ordinerede præster eller teologer, selvom de er velkomne til at benytte det, men os lægfolk, som ikke vil snyde pilgrimmene for andagt ude i det eller de sogne, vi går igennem, og  hvor den lokale præst af den ene eller den anden grund ikke står til rådighed. Så er det rart med et manual til at vejlede.

 

BLIV INSPIRERET      PRØV DET  -   HOLD ANDAGT!

 

 

                            Eksempel på en indledende udendørs-andagt:                      

                                                                                                                                               

PILGRIMSVANDRINGEN startes med en kort ”Forsamlings-Bøn” og en sang: Således markeres lige fra begyndelsen, at dette ikke bare er en ”vandring ud det blå”, men en PILGRIMSVANDRING. Den, der leder PILGRIMSVANDRINGEN må på forhånd have udset sig et passende sted, hvor den indledende ”andagt” kan holdes på værdig vis.

 

Som indledning bedes en kort bøn.

Andagtens liturg siger:   

Lad  os alle   bede….                                                                                 

 

Kære Himmelske Fader:

Knyt os, som er forsamlet her, sammen til en ENHED,

og gør de veje og stier, vi skal vandre på, til en velsignelse.

Giv os at være åbne overfor alle,

vi møder på Din VEJ!

 

AMEN!

 

De forsamlede pilgrimme synger efterfølgende:                          melodi: ”Jeg ved et evigt Himmerig”

                                                                                                                                       Tysk folkemelodi ca. 1640

 

Jesus – vi gerne vandrer med,

Han tilgi´r  og forlader,

så hvert et skridt vi går, er FRED

med Himmerigets FADER

Udendørsandagt i Boserup skov 2007

Eksempel på en kontemplation:

Korsfæstelse.

 

Alle mine syndige lyster

og urenheder,

                                                      er de NAGLER,                                                               

der uden skånsel blev hamret ind

i min Frelsers hænder og fødder:

Og når jeg gentager dem

 --   gang på gang - 

selvom jeg er bevidst om

                                          og godt ved, jeg atter SYNDER,                                               

og burde lade være, men er for svag;

                                                           er de SPYDET,                                                           

der brutalt blev stukket ind

i Hans side,

                                             så VAND og BLOD vældede ud                                            

                                                      som en NÅDENS FLOD:                                                

 

Jeg er Hans bøddel!

Han er min Frelser!

 

AMEN!

 

 

                                                  Tilbage til  "Udgivelser"    

 

Gå til "Bestilling"