For enden af "Vejen".

 

Forord.

                           

 

For enden af ”VEJEN” indbydes vi til at spise og drikke ved Herrens Bord: Det er pilgrimsvandringens MÅL! Vejen  til et konkret geografisk mål er altid kun ”vejen ud”. ”Vejen ud” kan enhver gå. På ”vejen ud” søger du desperat ”gud”, men overser at GUD løber dig i møde. Luk. 15.20 

 

Pilgrimsvandring er smukt beskrevet i lignelsen om Den Fortabte Søn.  Luk. 15.11-32  På et tidspunkt er sønnen endt i den rene ruin: Han er sunket ned i det værst tænkelige søle. Han har måtte ty til at vogte svin, det mest urene dyr jøderne kunne tænke sig. Længere ned i skidtet kunne han simpelthen ikke komme. Han var så sulten, at han spiste af de bønner, som var tiltænkt svinene, blot for ikke at dø af sult. Da Jesus fortalte denne historie, har Hans tilhørere fået kvalme og været ved at kaste op, imens de tænkte: ”Det siger han bare ikke…Det er for meget!”  Jesus kunne nemlig lige så godt haft fortalt, at sønnen drak af latrinspanden. Tilhørerne opfattede det på samme måde. Svinenes føde var at sidestille med ekskrementer!

 

Og her begynder så Den Fortabte Søns ”pilgrimsvandring”. Han vender om! Han vil tilbage til sin fars gård og være daglejer, for hans fars daglejere har det langt bedre end en svinehyrde. Men sønnens vandring retur til farens gård er ikke ”vejen hjem”, for indtil nu har hans vej kun været ”vejen væk”: Den VEJ, han nu begynder at gå, har et konkret geografisk mål. Hvad ”vejen hjem” er, fortæller Jesus til allersidst, nemlig at mens sønnen vandrer retur mod farens gård, står hans far og kikker efter ham. Det har faren gjort lige siden sønnen gik hjemmefra. Pointen for Jesus er, at faren ser sønnen, før sønnen ser faren, og  at  faren  derpå  straks  løber  sin søn i møde:

 

Det er DET, der sker på en rigtig pilgrimsvandring!

Vi kan slet ikke selv finde hjem til GUD, hverken ved at bede bønner i én uendelighed fra morgen til aften, meditere i timevis,  eller ved at vandre ud på landevejene og leve asketisk: Det er GUD, der finder os, og Han fandt os allerede før, end vi gik ud. Men ligesom faren i lignelsen om Den Fortabte Søn lader sin søn få udbetalt sin del af arven, så han kan forlade hjemmet og tage på vandring  - væk - ud i det fremmede, således har GUD også ladet os vandre væk, vandre rundt ”i sølet”, bruge hele ”vores arv” på tant og fjas i vort sekulære liv. Når vi så omvendes og vil tilbage – hjem til Vores Fader -  og tager af sted ud på ”Herrens Mark”, må vi underordne os ENKELTHEDEN og YDMYGHEDEN; men……kun hvis ENKELTHEDEN og YDMYGHEDEN åbner vores sind og gør det fri for fordringer og forventninger, opdager vi, at GUD allerede kommer os LØBENDE i møde!

 

Sker dette et sted på vores vandring, er der ingen anden mulighed end at erkende vores ”fiasko”, og  ”falde på knæ” og sige til GUD: ” Fader…Jeg har syndet mod Himlen og mod Dig!”, så vil GUD – Vores Fader i Himlen – også tilgive os med ordene: ”Mit Barn….Du var død, men er blevet levende igen. Du var fortabt, men er blevet fundet!”  Og….så kan vi ”rejse os op” og fyldt af TROEN  gå ”vejen hjem”. Det er, ”at følges med FADEREN ”, ligesom Den Fortabte Søn fulgtes med sin far det sidste stykke vej hjem til gården:  At følges med GUD, det er ”vejen hjem”.  I praksis er det VEJEN fra hjernen ned til hjertet……og det er Den Længste VEJ!

 

 DERFOR: Om vi så - når vi tager ud på en pilgrimsvandring – når ned til Sankt Jacobs grav i Santiago de Campostela, eller vi undervejs har ”set lyset” eller fået en ”åbenbaring” er faktisk bedøvende ligegyldigt, for Jesus siger: ”Jeg er VEJEN, SANDHEDEN og LIVET”.

 

For enden af ”VEJEN” lyder konstant sangen: ”Hellig – Hellig –Hellig – er Herren – Gud Den Almægtige – Han, som var, og som er, og som kommer.”   Åb. 4.8

 

PILGRIM: Først for enden af ”VEJEN” står  GUDS og LAMMETS TRONE.  Åb. 22.1 og 22.3

 

 

Nadverbordet: Guds og Lammets trone åbenbaret!

 

Guds og LAMMETS Trone er ikke noget man ”stiger op” til….ved at dygtiggøre sig, eller ved at rense sig: ”At stige op” er i virkeligheden en EVIG forbliven i ADSKILLELSEN, for ingen kan gøre sig fortjent til frelsen. Frelsen gives af NÅDE! Man kan derfor ikke tro på reinkarnation og påstå, man er kristen, for reinkarnation er altid at forsøge med gerninger - at arbejde på, at ”rense sig”, at ”blive ren”, at ”blive syndefri” og til sidst ”at stige op” og ”blive ét” med Gud.

 

Gud stiger ned til FÆLETSKABETS LOVSANG og TAKKEBØN. Matt. 18.20 – Åb. 21.1-4.  En virkelig kristen opsøger derfor  ikke Gud: En virkelig kristen opsøger andre kristne, så et FÆLLESSKAB opstår  Matt. 18.20: Det er nemlig dette FÆLLESSKAB Gud stiger ned til. Man kan derfor heller ikke være kristen ALENE. Man søge hen til en menighed og deltage i menighedens FÆLLESSKAB og liv:

 

For enden af ”VEJEN” ligger altid en KIRKE. I den samles FÆLLESSKABET.

 

Gå derind……og deltag!

 

På knæ foran Guds   og LAMMETS trone:

FÆLLESSKABET omkring Herrens BORD !

 

”Opløft Jeres hjerter til Herren! Lad os prise Hans Navn……Hellig – Hellig – Hellig er Herren, Gud Den Almægtige…..Han, som var, og som er, og som kommer”…..Således reciterer præsten som indledning til nadveren i Den Danske Folkekirke, og menigheden synger som svar: ”Hosianna i Det Høje” ( Hosianna bestyder ”Frels dog!”)…..og præster fortsætter: ”Velsignet være Han, som kommer i Herrens Navn”……og menigheden synger igen som svar: ”Hosianna i Det Høje.”  Derpå synger alle… ”O du Guds Lam”…hvorefter  præsten fortsætter: ”Opstandne Herre og Frelser…Du, som Selv er tilstede iblandt os med al Din kærligheds rigdom!....Giv os at modtage Dit legeme og blod til Din ihukommelse og til stadfæstelse i troen på syndernes forladelse…..Rens os fra synd, og styrk os i det indre menneske, at Du må bo ved troen i vore hjerter….Gør os faste i Det Evige Livs håb….Giv os at vokse i kærligheden, for at vi med Dine troende må blive ét med Dig, ligesom Du er ét med Faderen.”…..og menigheden svarer: ”AMEN.”

 

Nadverbordet er Livets Træ åbenbaret midt i menigheden: Her modtager vi – hvis vi har gjort BOD og er TILGIVET – Frugten fra Livets Træ: Her rækker Faderen os Den Korsfæstede. Her SKUER vi Det Evige Liv: Vi er i sandhed på knæ foran  Guds og LAMMETS Trone!

 

Vi er ved pilgrimsvandringens mål: Vi er for enden af VEJEN!

 

                                                                       Tilbage til  "Udgivelser"    

 

Gå til "Bestilling"